0
Fiskedeller og salat med tahin
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

First thing's first!
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Fremgangsmåde

Dressing

  • Pisk tahin, citronsaft, en sjat koldt vand, salt og peber sammen (ca. 1 del væske til 1 del tahin).
  • Det ser skilt ud i begyndelsen, men bare pisk, til det samler sig. 
  • Tilsæt en lille sjat olivenolie til sidst. 

Salat 

  • Skræl og skær agurk i tykke skiver. 
  • Skær hjertesalaten i mindre blade på langs, og vend dem i en skål med mix salat, agurk, halvdelen af bønnerne (uden lage) og tahindressing. 

Couscous

  • Kom couscous, et nip salt og en lille sjat olivenolie i en skål, og hæld kogende vand over, så vandet dækker omtrent 2-3 cm over. 
  • Placér et låg eller en tallerken over, og lad det trække i ca. 10 min

Fiskedeller

  • Knus korianderfrø i en morter. 
  • Pil løg og hvidløg, og skær løg i mindre stykker. 
  • Skær fisken i mindre stykker, og rør den sej i en blender/foodprocessor med en smule salt (45 sek.).
  • Tilsæt først resten af bønnerne med en smule lage, dernæst løg og hvidløg, korianderfrø, et æg af gangen, godt med peber og en smule olivenolie.
  • Form fiskefarsen til boller med en ske, og steg dem på en pande i lidt olie, til de er gyldne og lune indeni.
Anretning
  • Anret salat i en stor skål og dellerne på et fad, og drys med koriander.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
1128 kcal
Fedt:
82 g
heraf mættede fedtsyrer:
12,1 g
Kulhydrat:
50,4 g
heraf sukkerarter:
8 g
Kostfibre:
9,8 g
Protein:
41,4 g
Salt:
0,6 g