
Skær blomkålen i mindre buketter. Kom dem i en gryde, og dæk dem med vand. Bring gryden i kog, og kog i 10-15 min., til blomkålen er mør.
Kom 1/4 dl. fløde pr. kuvert i bunden af en stor salat skål.
Tilsæt 1/4 tsk. sukker pr. kuvert. og revet skal og saft af en 1/4 citron pr. kuvert. Rør det sammen, så sukkeret opløses.
Smag til med salt, peber og evt. ekstra citron og sukker.
Riv bladene af den skyllede salat i grove stykker. og kom dem i salat skålen.
Bælg ærterne i, og skær agurken i mundrette bidder.
Hak til sidst dilden, og vend det hele sammen med dressingen.
TIP: skær evt. noget af agurken ud i stænger til de mindste.
Steg fiskedellerne ved middel varme i lidt olie i 2-3 min. på hver side.
Når blomkålen er mør, hældes vandet fra.
Blend kålen med det sidste fløde, og smag til med salt, peber og revet citronskal.
Juster evt. med ekstra vand eller yoghurt, hvis mosen er for tør.
Server de lune fiskefrikadeller med blomkålsmosen og den sprøde salat til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften