0

Flankesteaks med saltkartofler og sherrysauce

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Saltkartofler

Kom 1 l. vand i en gryde og tilsæt 200 g. salt og giv vandet et opkog indtil af al´ saltet er opløst. Sluk og lad vandet køle af.

Kom 1 kg små skrubbede kartofler ned i vandet. (Bemærk at kartoflerne flyder ovenpå på grund af den høje saltkoncentration)

Kog dem 15 minutter eller indtil de er møre, mærk eventuelt med en lille kniv.

Nu gælder det om at være hurtig!!

Du hælder vandet fra, og kommer kartoflerne over i et ildfast fad, og drysser lidt fint kværnet salt på, det skal gøres mens kartoflerne stadig er fugtige!

Når vandet så er fordampet, bliver kartoflerne hvide på grund af saltet.

Kartoflerne smager bedst afkølet.

Salat

Riv salatbladene i stykker, gem 4 store til at anrette salaten på. Bland de revne blade med grønne oliven og lidt feta ost, og lidt rødløg skåret i tynde skiver.

Sherry sauce

Hak skalotteløget og svits det indtil det er klaret i smør. Tilsæt hvidvin, og kog det ned til det halve. Tilsæt oksebouillon, og lad det simre lidt. Jævn saucen med lidt lys jævner. Tilsæt sherry lige inden serveringen, og smag saucen til med salt og peber.

Flakesteaks

Tænd grillen, og brun kødet på alle sider. Skru ned for varmen, eller luk ned for luften, og lad kødet få i alt 8 minutter, hvor du vender det med mellemrum.

Ved bordet

Skær kødet i tyndeskiver, på skrå. Servér det sammen med de afkølede saltkartofler, og anret salaten på et af de store blade du lage til side.

Velbekomme

-Meyer

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.