
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl linserne rigtig godt under den kolde hane, og kog dem derefter i 30 min. som skrevet på pakken. Hvis du bruger linser fra dåse, så kom dem op i en sigte, skyld dem, og lad dem dryppe af.
Hak løg og hvidløg fint, skræl og riv gulerødderne groft.
Kom først 1/2 spsk. olie pr. person i gryden, og varm det op. Steg baconternene i gryden. Tag ternene op af gryden, når de er gyldne, og kom dem op i en skål. Steg løg og hvidløg, til de er bløde og klare. Kom derefter hakket oksekød i, og brun kødet. Tilføj revet gulerod, oregano, timian, tomatpuré, hakkede tomater og soyasaue. Smag til med salt og peber.
Hvis du har tid til det, så lad bolognesen stå og simre i 10 min. over lavt blus.
Snit spidskål i strimler, og steg dem på en varm pande tilsat salt og peber i 2-3 min. i 1/2 spsk. olie pr. person.
Server bolognesen ovenpå stegt spidskål.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften