
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne under vand efter behov.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne til de er møre i ca. 10 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Pil løget, skyl fenniklen, og skær begge i tern.
Varm en gryde op ved middel varme. Steg fennikel og løg i 1 spsk. olie pr. person under omrøring i ca. 5 min., indtil de bliver gyldne.
Tilsæt 1 spsk. hvedemel pr. person, og rør det godt rundt i 1 minuts tid.
Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring, indtil sovsen får den rette cremede konsistens.
Skær kødet i mundrette stykker, og tilsæt det til sovsen samme med bouillonen fra kødposen.
Lige før servering skrælles peberroden, og rives på den fine side af et rivejern.
Kom peberroden i retten, og smag til med salt og peber.
Servér frikasséen med kartoflerne.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften