0

Frillicesalat med ristede gulerødder og majs-æble-baconsauté (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skrub gulerødderne, skær dem i kvarte på langs og vend dem med olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og bag ved 200 grader i 20-30 min. afhængigt af tykkelse, til de er møre med bid. Snit imens baconen i ½ cm brede stykker på tværs af skiverne. Rist den gylden på en tør pande og dryp af på køkkenrulle. Rens panden, men behold 2 spsk. af fedtet til sautéen. Trim majsene for blade og hår og skær kernerne af kolberne med en skarp kniv. Skær æblet i små fine tern og hak løg og hvidløg fint. Varm baconfedtet op på panden og kom majs, løg, hvidløg, ½ dl vand, citronsaft og sukker ved og lad det simre 1 min. under omrøring til vandet er kogt væk. Krydr med friskkværnet peber og lidt salt, rør bacon og æble i og smag til. Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i mundrette bidder. Bred salaten ud på en flot fad og anret gulerødderne ovenpå. Top med majssautéen og dryp med dressingen. Drys gerne med hakkede krydderurter og server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?