0
Frisk nuddelsalat med chilirødspætte og galiafrugt

Frisk nuddelsalat med chilirødspætte og galiafrugt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
nudlerristet sesamolie
1 min.
Nudlerne

Kog nudlerne som angivet på pakken, og skyl dem efterfølgende i koldt vand for at fjerne stivelsen. Vend dem godt rundt i sesamolien, og gem til senere. 

rødspættefiletSriracha sauce
5 min.
Fisken

Skær fisken i små stykker, vend den i srirachaen, og læg den til side.

rødløggulerodgaliamelonnam pla (fiskesauce)thai basilikum / holy basilcitronLys eddikeingefærhvidløg
10 min.
Salaten

Bland fiskesaucen, citronsaften, 1 spsk. eddike pr. person, 1/2 tsk. sukker pr. person (eller lys sirup/honning), lidt revet hvidløg og ingefær og 1/2 spsk. olie pr. person. Bland det godt rundt, så sukkeret opløses. Sovsen skal smage kraftigt salt, syrligt og sødt, så juster evt. med ekstra salt, eddike og sukker. 

Pil rødløget, og skær det i tynde strimler. Kom det i lagen, og lad det trække, imens du skærer resten af grøntsagerne. 

Skræl guleroden, og skær den i tynde stave. Skær skrællen af melonen med en kniv, halvér den og kassér kernehuset. Skær kødet i store tern. 

Skyl basilikummen grundigt, afdryp den for vand, og hak den groft. 

Vend alle grøntsagerne rundt i rødløgslagen, og smag igen til med salt, eddike og sukker. 

25 min.
Fisken

Varm en pande op ved høj varme. Vend fisken i 1/2 spsk. mel, og steg den i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 1-3 minutter på hver side, eller til fisken lige akkurat er gennemstegt.

30 min.
Anretning

Fordel nudlerne i bunden af en dyb tallerken. Anret salaten henover, top med fisken, og hæld overskydende lage henover. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Thaibasilikum ligner lidt almindelig basilikum i udseende og til dels smag, men den er noget mere spids i bladene. Den smager let sødligt, er krydret med noter af peber. Thaibasilikum er fantastisk smagsgiver i det asiatiske køkken og er nærmest uundværlig i fx thailandske retter med kokosmælk.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.