
Pil løget, skær det i fine skiver, og vend det godt rundt med 2 spsk. eddike pr. person og lidt salt.
Skræl gulerødderne og skyl dem sammen med kålen. Skær kålen i strimler og guleroden i små stave. Hak korianderen groft. Overfør det hele til en skål og krydr godt med salt.
Opløs 1 spsk. sukker i 2 spsk. kogende vand pr. person. Tilsæt fiskesauce og citronsaften. Rør blandingen godt rundt og smag efter om der mangler ekstra sukker, fiskesauce eller citronsaft.
Steg pølserne i 1/2 spsk. olie pr. person ved middelhøj varme i 5-7 min., indtil de får en ristet overflade og er gennemvarme.
Skæres i mindre stykker til servering.
Forbered rispapirerne på et fad sammen med et fad eller en skål med alm. vand som passer til størrelsen på rispapirerne. Rispapirerne dyppes i vandet i 3-4 sek. og lægges direkte på sin tallerken. Imens fyldet anrettes på papiret, vil papiret blive helt blødt til at folde.
Anret det ønskede fyld vandret på den nederste 1/3 af papiret. Fold den nederste del af papiret henover fyldet, fold dernæst siderne ligeledes over fyldet og rul dejen fra bunden mod toppen.
Se på illustrationen her hvor nemt det er at rulle en frisk vietnamesisk forårsrulle. Rispapiret dyppes først hurtigt i et fad med lunt vand.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften