0
Friteret lyssej med saltet citronmayo, urtesalat og cremede gulerødder

Friteret lyssej med saltet citronmayo, urtesalat og cremede gulerødder

Alexandra Bækgaard
Opskriften er udviklet af:
Grøn Hverdag by Alexandra Bækgaard
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

First thing's first!
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem
Fremgangsmåde

Saltet citronmayo

  • Skræl citronskal med en tyndskræller og skær så i strimler - og så i små tern
  • Vend med lidt salt i en skål
  • Vend herefter med mayonnaise og peber

Urtesalat

  • Pluk persille, dild og mynte og snit stilkene fint - med undtagelse af myntestilkene, der kasseres
  • Vend i en lille skål med salt, peber og en smule olivenolie lige inden servering

Bulgur

  • Skyl bulguren i koldt vand
  • Kog 2 dele vand til 1 del bulgur op
  • Tilsæt bulgur, salt og olivenolie og kog i ca. 10 minutter
  • Hæld evt. overskydende vand fra

Cremede gulerødder

  • Skræl gulerødderne og skær i ukurante, dog mundrette stykker
  • Skræl løg og snit i tynde skiver
  • Damp i en god sjat hvidvin, salt og peber (tilsæt også en sjat vand, hvis gulerødderne er for hårde. De skal have lidt bid) 
  • Tilsæt smør efter nogle minutter og kør rundt i gryden

Friteret fisk

  • Varm en gryde med neutral olie, ca. 0,4 liter
  • Del fisken i portionsstørrelse og vend i lidt hvedemel med salt og peber, så æg og så rasp - alternativt vend i mel igen
  • Fritér fisken ved 180 grader til de er gyldne - så burde de gerne være perfekt tilberedt indeni
Anretning

Anret fisken på en tallerken, mayonnaisen i en skål, cremede gulerødder og bulgur med urtesalat i hver sin skål

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.