0

Gammeldaws oksesteg m/ kartofler, bønner og brun sauce

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Ekstra udstyr

Stegeso

Hak løgene, og skær 3 kartofler, gulerødder og porre i grove skiver. Brun kødet godt på alle sider i 2 spsk. smør. Tag kødet op, og svits løg og de skivede grøntsager.

Tag grøntsagerne op, og læg kødet tilbage, tilsæt vand, så det står ca. 2 – 3 cm op ad siden ad kødet. Læg de svitsede grøntsager oven på og krydre godt med salt og peber.

Ved grillen

Tænd grillen, hvis du bruger gas grill så kun den udvendige brænder, hvis kuglegrill så anrettet til indirekte.

Sæt ategesoen på grillen, og lad den simre i 1-½ time, den sidste have time lægger du låget lidt på skrå så vandstanden synker ca. 1 cm.

Når du har ændret låg stillingen, sætter du vand over til kartofler og derefter til bønnerne. Rib og kog de grønne bønner i letsaltet vand i ca. 5-7 minutter. Køl ned i isvand. Bønner får en kraftig flot grøn farve når de er færdige, pas på at de ikke for får meget, og bliver slatne og kedelige.

Tag kødet op af stegesoen og lad det hvile mens de laver den brune sauce. Si skyen fra og tilsæt 2 dl fløde, smag til med salt. Tilsæt lidt kulør og jævn saucen med saucejævner.

Jeg serverede en tidstypisk rødvin til, Nonneblod fra Irma, den vin der lærte danskerne af drikke rødvin.

Velbekomme

-Meyer

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.