Kød: Kom 10 stk. oliven, ca. 50 g fetaost og mynte i en blender og blend det godt. Smag til med salt og peber. Fjern snoren på kødet og skær et dybt snit i midten af kødet og ud mod begge ender - du må IKKE skære igennem enderne. Kom det blendede fyld i roastbeefen og snør den igen. Sæt et stegetermometer i roastbeefen.
Kartofler: Læg kartoflerne i en mikroovn og giv dem 12 minutter (stik i dem efter den halve tid - tiden er afhængig af din mikroovn). Del dem på langs og grav det midterste kartoffelkød ud med en ske. Bland det kartoffelkød du har gravet ud med ca. 50 g feta og et fed presset hvidløg og læg det tilbage i kartoflen igen.
Ved grillen: Læg kød og kartofler på grillen og mens det grilles laver du lidt salat med feta og oliven.
Når kernetemperaturen i kødet viser 58 grader (jeg kan godt lide rødt kød) er både kød og kartofler færdige.
Velbekomme
-Meyer
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kommentarer og forslag til opskriften