0
Græskarsuppe med rød karry og fladbrød

Græskarsuppe med rød karry og fladbrød

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
forårsløgingefærbutternut squasholivenolie, ekstra jomfrurød thai karrypastekokosmælkcitronsalt
1 min.
Suppen

Pil forårsløget og skær den hvide del i grove stykker. Den grønne del hakkes så fint som muligt og gemmes til servering. 

Halvér græskaret og skræl det sammen med ingefæren med en kartoffelskræller eller en kniv. Kassér kernehuset på græskaret med en ske og skær græskaret ud i store tern. Skær ingefæren ud i grove stykker. 

Varm en gryde op ved middel varme og steg løg, ingefær og græskar i 1 spks. olie pr. person i ca. 5 min til det er gyldent. Tilsæt karrypastaen og lad det stege yderligere 1 under omrøring. Tilsæt kokosmælken og 1/2 dl vand pr. person og lad det simre under låg i ca. 15 min til græskaren er helt mør.

Hæld væden i en separat skål og blend suppen, hvor væden tilsættes lidt efter lidt indtil det får den ønskede konsistens. Smag til med salt og citronsaft.

græskarkerner
20 min.
Græskarkernerne

Varm en pande op til middelhøj varme. Rist kernerne af på den tørre pande, så de bliver gyldne i farven og begynder at ”poppe”. Tag kernerne af panden og gem til anretning.

pizzadej - på surdej
25 min.
Fladbrødet

Del hver dejkugle i to lige store stykker og rul dem helt tyndt ud på et godt melet bord. 

Tag en stor pande og varm den op ved højeste varme. Steg fladbrødene et eller to af gangen, ca. 2-3 min på hver side. De må gerne tage godt med farve. Pensl dem med lidt olivenolie og drys med lidt salt når de er færdige og opbevar dem i et fugtigt klæde til servering.

30 min.
Anretning

Fordel suppen i skåle og top med forårsløg, olivenolie og græskarkerner og servér brødet til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.