Skrub eller skræl majroerne og skær dem i små stykker. Hak hvidløgene fint. Kom det hele i en gryde sammen med fløde, lidt revet muskat, salt og peber og kog indtil roerne er helt møre. Kom smørret ved, blend massen helt glat og smag til. Fordel puréen i et smurt ildfast fad eller 4 smurte portionsskåle. Drys med friskrevet parmesan og grill puréen i ovnen ved 200 grader til overfladen er gylden. Server gerne til ristet fisk eller bagt lam.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften