0
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med
  • Skyl grønt, frugt og krydderurter.
  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager.
  • Find alle ingredienser og redskaber frem. 

Tilbehør

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Skræl de søde kartofler, og skær dem i tern på 1 x 1 cm.
  • Fordel ternene på en bageplade med bagepapir, og vend med 1 tsk. olie pr. person og drys med salt.
  • Bag dem i 20-25 min.

Gratineret torsk

  • Skær broccoli i buketter, skær squash i helt små tern på 0,5 cm x 0,5 cm,  og skær porren i kvarte på langs og derefter i tynde skiver. 
  • Kom bechamel, hytteost, salt og peber i en gryde, og lun ved middel varme indtil hytteosten er smeltet. Rør godt undervejs. 
  • Hak dild fint og riv citronskal fint
  • Bland dild og citronskal sammen med bechamelsovsen.
  • Vend derefter sovsen sammen med squash og porre.
  • Del fisken i portionsstykker, og krydr dem med salt og peber.
  • Find et passende ildfast fad frem, og smør med olie.
  • Kom fisk og broccoli i fadet, og fordel bechamelsovsen i et jævnt lag henover. 
  • Riv parmesan på den grove side af rivejernet. Drys fadet med parmesan, og kom hele herligheden i ovnen i 15-18 min., til fisken er gennembagt, og osten er gylden på toppen.
45 min.
Anretning
  • Server 1 stykke fisk sammen med sovsen og de bagte søde kartofler. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.