0
Greenieburger
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
50 minutter
Opskriftstype:
Kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

0 min.
Gerne dagen før: Syltede løg

Skær løg i tynde ringe, og kom dem i et rent, skoldet patentglas. Kog følgende pr. person op i en gryde i et par minutter: 1/2 dl eddike, 1/8 dl vand og 1 spsk. honning.
Hæld den kogende varme eddikeblanding over løgene, luk glasset og opbevar det køligt.
Hvis du ikke har fået lavet syltede rødløg, kan du sagtens spise burgeren med skiver af rå løg i.

gulerødder
1 min.
Gulerødder

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Skræl og skær gulerødder i stave som pommes frites. Kom dem i en skål, tilsæt 1/4 spsk. olivenolie, og vend rundt, så de alle er dækket af olie.

Kom gulerødderne på en bageplade beklædt med bagepapir, drys salt efter behag henover, og bag dem i 35-50 min. (alt efter ovn), indtil de er gyldne.

aubergine
30 min.
Aubergine:

Skær 4 lange skrå skiver af hver aubergine, og skær lette kryds i skiverne. Varm 1/2 spsk. olie pr. person op på en pande, og steg aubergineskiverne i 5-7 min. Drys skiverne med 1/4 tsk. salt pr. person og peber efter smag.

hakket oksekødkapersavokadorødløgtomatpuré
35 min.
Bøf og avokado

Rør det hakkede oksekød sammen med kapers, og form 1 bøf pr. person. Steg bøfferne i 1/4 spsk olie i 5-8 minutter.

Skær imens avokado i mindre stykker. Skær også rødløg i skiver, hvis du ikke har fået lavet syltede rødløg.

Når det passer med, at gulerødderne er færdige, laves en burger pr. person, hvor aubergineskiverne er bund og top. Smør bundene med tomatpuré, læg bøf, avokado, og rødløg ovenpå, og slut af med en aubergineskive.

50 min.
Anretning

Spis en burger pr. person sammen med fritter af gulerødder.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
697 kcal
Fedt:
32,3 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,3 g
Kulhydrat:
52,1 g
heraf sukkerarter:
36,8 g
Kostfibre:
20,7 g
Protein:
39,3 g