Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad spelten koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er mør.
Forvarm ovnen til 200 °C. Halvér græskarret, fjern kernehuset, og skær græskarret i både. Skyl blommerne, flæk dem, og kassér kernen. Læg blommerne sammen med græskarret på en bageplade dækket med bagepapir, og krydr med krydderiblandingen, salt og 1 spsk. olie pr. person. Bag græskar og blommer i ca. 20 min., til de har fået en gylden overflade og er bløde hele vejen igennem.
Varm en pande op ved middel varme. Form 3 boller af farsen pr. person, og steg dem i 1 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. på hver side.
Pil løget, og hak det fint.
Varm en kasserolle op ved middel varme. Sautér løg i 1 spsk. olie pr. person i ca. 5 min., indtil de bliver gyldne.
Kom den kogte spelt, drænet for vand, i kasserollen, og vend den rundt i løget. Skru helt ned for varmen, tilsæt creme fraiche, og varm stille og roligt op, så retten får en cremet konsistens. Lad det simre, indtil spelten får en cremet konsistens. Hvis den får for høj varme, vil creme fraichen skille.
Smages til med salt og peber.
Servér de bagte græskar med grøntdellerne og de stuvede speltkerner.
Velbekomme!
Plantefars indeholder:
80% Grøntsager (Kartofler, løg, porre, blomkål, og broccoli).
Derudover: Ærtemel, havregryn (glutenfri), Rapsolie salt og krydderier.
Cajun krydderiet indeholder:
20% Spidskommen, 20% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% cayenne, 10% sort peber, 10% timian, 10% sennepskorn, 5% oregano og 5% havsalt
Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.
Kommentarer og forslag til opskriften