0
Grillet rødspætte i ponzusauce, koriander og syltede rødløg

Grillet rødspætte i ponzusauce, koriander og syltede rødløg

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
perlespelt
1 min.
Spelten

Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er mør.

hele flåede rødspætter
3 min.
Fisken

Forvarm ovnen til 250 grader. 

Læg fisken på en bradepande dækket med bagepapir, rids fisken med en skarp kniv, og gnid den med salt og lidt olie. 

Sæt bradepanden lidt oppe i ovnen, tæt på varmelegemet, så den kan blive grillet lidt. Hold øje med, at fisken ikke bliver brændt i overfladen. (Hvis den begynder at få for meget farve, så skru ned for ovnen, og placer bradepanden længere ned i ovnen). Bag fisken i ca. 20 min., indtil den udskiller hvid væske. 

rødløg
10 min.
Rødløget

Pil løget, hak det i fine skiver og vend det godt rundt med 1 spsk. eddike pr. person og lidt salt.

savoykål
15 min.
Kålet

Sæt en gryde med saltet vand over at koge. 

Pil bladene fra stokken på kålet, skær dem i mundrette stykker  og kog dem i ca. 30 sek. Dræn vandet fra i en sigte, og lad kålet afkøle lidt, før du presser det meste af vandet ud af det med hænderne. 

limenam pla (fiskesauce)rød chilihvidløgkoriander
25 min.
Ponzusaucen

Pil hvidløget, og skyl chilien og korianderen. Riv hvidløget på den fine side af et rivejern, og hak korianderen og chilien groft (pas på med mængden - chilien er stærk). 

Kom det hele op i en stor skål sammen med lidt revet limeskal (kun den grønne del), limesaften, fiskesaucen, 1/2 tsk. sukker pr. person og de syltede rødløg. Bland godt sammen, og smag til, om det mangler syre, salt eller sukker. 

Vend kålet og spelten godt rundt i dressingen, og smag til igen. 

35 min.
Anretning

Servér den grillede fisk sammen med salaten. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.