
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl quinoaen i en sigte, og sæt den over at koge i rigeligt, letsaltet vand. Lad den koge stille og roligt i 5-10 min. under låg, til den er mør.
Forvarm ovnen til 180 grader.
Pil løget, og skyl pak choy og chili grundigt. Skær bladene fra stilken på pak choy, og skær hver især i mundrette stykker. Hold dog blade og stilke adskilt. Hak løg og chili groft.
Sæt en pande eller flad gryde, som kan tåle at komme i ovnen, over ved middelhøj varme. Steg løgene, pak choystilkene og halvdelen af pak choy-bladene i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. under omrøring, indtil det meste af væden fra grøntsagerne er fordampet. Krydr med lidt salt, tilsæt fløden, og lad retten simre i ca. 2 min under omrøring.
Lav små fordybninger i retten i panden, og slå æggene ud heri. Bag retten i ovnen i 7-9 min., til æggehviden sætter sig, og blommerne stadig er bløde.
Hæld chilien, den sidste halvdel af pak choy-bladene, 1 spsk. olivenolie pr. person, revet citronskal og saften fra citronen i den drænede quinoa, og vend godt rundt. Smag til med salt og peber.
Anret quinoaen henover shakshukaen, og top med plukket eller skiveskåret mozzarella.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften