0
Grønne kyllingedeller med salat
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

broccoli
1 min.
Kog broccoli

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Kog vand op i en gryde. Skær broccoli i buketter, og kom dem op i gryden. Tag halvdelen af buketterne op efter 1-2 min., og gem dem til salaten. Lad den anden halvdel af broccolien koge videre i 6-7 min. ekstra. Broccolien skal være så mør, at du kan mose den med en gaffel. Hæld vandet fra, når den er færdigkogt. Mos broccolien med en gaffel.

Hakket kyllingekødbroccolihvidløgægparmigiano reggiano (Parmesan)havregryn
10 min.
Rør farsen

Rør kyllingekød, broccoli (kun den helt møre halvdel), presset hvidløg (brug 2/3 her), æg, revet ost, 1/4 dl. havregryn pr. person og salt og peber efter smag godt sammen. Lad farsen trække i 5 min.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. 

20 min.
Steg kyllingedeller

Form 3 små kyllingedeller pr. person. Fordel kyllingedellerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 10 min. 

Airfryer tip:
Tænd airfryeren på 190 grader. Spray airfryerkurven med lidt olie. Fordel kyllingedeller i airfryerkurven, evt. af 2 omgange, hvis de ikke kan være der. Tilbered dellerne i airfryeren i 8 min.

Dellerne kan naturligvis også steges på traditionel vis på en pande. Steg dem ved middelhøj varme i 1 tsk. olie pr. person på en pande i 5-6 min., eller indtil de er færdigstegte.

rød peberfrugtspidskålæble
30 min.
Salat

Snit spidskålen fint, og skær peberfrugt og æble i mindre stykker. 

creme fraiche 18%dijon sennepæblecidereddikeflydende honning
35 min.
Dressing

Pres eller hak det sidste hvidløg fint.

Bland creme fraiche, dijonsennep, hvidløg, 1/4 spsk. æblecidereddike pr. person og 1/2 tsk. flydende honning pr. person sammen til dressing. Smag til med salt og peber.

40 min.
Anretning

Kom spidskålen og dressingen op i en skål, og bland det hele godt sammen. Kom derefter broccoli, æble og peberfrugt i salaten, og spis salaten sammen med 3 grønne kyllinge-deller pr. person.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
457 kcal
Fedt:
20,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
8 g
Kulhydrat:
24,6 g
heraf sukkerarter:
11,9 g
Kostfibre:
9,3 g
Protein:
38,1 g