0
Hakkebøf med bagte gulerødder og pastinakker, dildmarinade og dampede porrer

Hakkebøf med bagte gulerødder og pastinakker, dildmarinade og dampede porrer

Opskriften er udviklet af:
Uden tilsat sukker Kassen
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Uden tilsat sukker

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

pastinakkerporrergulerødder
1 min.
Grønt

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Skræl pastinakker og gulerødder. Skær begge dele i grove tern, og vend dem med 1/2 tsk. olivenolie pr. person, salt og friskkværnet peber. Bag dem på en bradepande i ovnen i ca. 25 min., til de er møre.

Skyl porrerne, og fjern top og rod. Skær dem i stykker på 3-4 cm., og kom dem op i en stor gryde med vand, så de er ca. halvt dækkede. Tilsæt lidt salt, og damp porrerne under låg i ca. 10 min., til de er helt møre.

dildfrødildkapers
10 min.
Dressing

Hak kapers fint. Snit dild, både blade og stilke, fint med en skarp kniv.

Kom 1 spsk. lys eddike pr. kuvert og dildfrøene op i en lille gryde. Varm det igennem. Pisk ca. 1 spsk. olivenolie i pr. kuvert med et piskeris. Vend kapers og dild op i dressingen.

hakket oksekød
20 min.
Kød

Form kødet til hakkebøffer, og steg dem på en pande i 1 spsk. olie pr. person, til de netop er gennemstegte. Krydr med salt og peber.

rucola
30 min.
Anretning

Hæld alt vandet fra porrerne, og lad dem dampe lidt af. Vend dem så sammen med dressingen, og anret dem på en tallerken sammen med bøffer, rucola, bagte gulerødder og pastinakker.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
2875 kjl/687 kcal
Fedt:
39 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,6 g
Kulhydrat:
37 g
heraf sukkerarter:
13 g
Kostfibre:
17 g
Protein:
39 g