Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne grundigt under vand.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Sæt en gryde med saltet vand over at koge.
Skær broccolien i mundrette stykker. Stokken kan også bruges, hvis man først river den grove skræl af med en kniv.
Kog broccolien i ca. 3 min., indtil den er mør. Dræn vandet fra, og vend broccolibuketterne i citronsaft lige før servering.
Skyl svampene, og bryd dem i mindre stykker. Varm en kasserolle op ved høj varme, og steg svampene i 1 tsk. olie pr. person i 5 min. under omrøring, indtil de har fået godt med farve. Skru helt ned for varmen, hæld creme frisken i, og varm stille og roligt op. Krydr med salt og peber.
Form kødet til bøffer, og krydr dem med salt og peber.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Vend bøfferne i rugmel, og steg dem i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. på hver side.
Servér kødet med kartofler, broccoli og svampe.
Kundekommentarer ()