Rør ymer, mayonnaise, sennep, lidt citronsaft og karry sammen og smag dressingen til med salt og peber. Halver avokadoerne og dryp dem godt med citronsaft. Sæt en halv avokado på hver tallerken og fordel rejerne i hulningerne og rundt om. Dryp en skefuld af dressingen henover og server resten ved siden af. Server avokadoerne som forret med godt brød til.
Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt!
Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften