0

Hamburgerkoteletter med eddiketomater og hvidløgskartofler

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Ingredienser til bearnaisesauce:

2 spsk hvidvin

1 spsk sherryeddike

2 spsk estragoneddike

2 spsk. tørret estragon

200 g smør

4 pasteuriserede æggeblommer

salt og peber

Start med at lave ekstrakten til bearnaisesaucen. Kom hvidvin og de 2 slags eddiker i en lille gryde, tilsæt 1 spsk. estragon og kog den ind til det halve. Si krydderurterne fra og sæt det til side til senere.

Kom balsamicoeddike på en lille pande og kog den ind til det begynder at tykne og blive sødt - pas på at det ikke får for meget, så bliver det bittert. Smag det til med lidt sukker (tænd for emhætten på højeste styrke - det er stærke sager!).

Kom kartoflerne i vand som lige dækker, tilsæt 1 spsk salt og et helt pillet hvidløg (knus fedene med en kniv). Når vandet har kogt i 6 - 7 minutter, slukker du og lader kartoflerne hvile i vandet.

Kom smørret til saucen i en lille kasserolle og smelt det, så det ikke bruner (svag varme). Når det er smeltet, skal det klares (si æggehvidestofferne fra med en lille fin si). Sæt det til side til senere.

Ved grillen: Kom tomaterne i et ildfast fad, hæld den "søde" balsamicoeddike over, tilsæt rødvinseddike og tørret rosmarin. Sæt fadet på grillen som er indrettet til indirekte grilning. Rør lidt i det en gang imellem.

Kom peber på hamburgerkoteletterne og læg dem på grillen. De skal have ca. 3½ minut, drejes derefter 90 grader og skal derefter have 3½ minut igen. Så vender du dem, lægger en strimmel skæreost ovenpå hver og griller dem færdig 7 minutter.

Mens koteletterne bliver færdige, laver du bearnaisesaucen færdig: Pisk ekstrakten sammen med de 4 æggeblommer i et vandbad (en skål over en gryde med kogende vand). Pisk så det skummer! Tilsæt derefter 1 skefuld af det smeltede smør og pisk den godt ind. Tilsæt en skefuld mere og så fremdeles til du har pisket 4 skefulde ind. Nu kan du begynde at tilsætte mere og mere smør. Tilsæt til sidst 1 spsk. tørret estragon. Pas på varmen - det må ikke blive for varmt - så skiller saucen. Sluk eventuelt helt for varmen til dit vandbad. Smag til med salt og peber og fortsæt med at piske indtil den skal serveres.

Ved bordet: Server koteletterne med de grillede tomater og hvidløgskartoflerne. Kom én skefuld sauce på kartoflerne og én på kødet. Når du tager en hel tomat i munden, vil den nærmest "eksplodere" i en smagsoplevelse inde i munden.

Velbekomme

-Meyer

Kommentarer og forslag til opskriften