
Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Varm heat-retten op på en af følgende 2 måder:
Mikrobølgeovn:
Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:
Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000 W
Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000 W
Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000 W
Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000 W
Fif:
Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.
Bemærk:
Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.
VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!
Gryde:
Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 minutter, til den er gennemvarm.
2. Skrub eller skræl gulerødderne og skær dem i stave til snack. Snit kålen fint og hak rødløg.
3. lune tortillas på en tør, varm pande eller i microovnen. Hold dem lune i et rent viskestykke.
4. Anret chili con carne i skåle eller dybe tallerkner. Top med kål, cremefraiche og løg til dem der vil have det. Nyd straks med lune tortillas og med gulerødder som snack.
Kommentarer og forslag til opskriften