
Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad spelten koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er mør.
Forvarm ovnen til 250 grader.
Læg fisken på en bradepande dækket med bagepapir, rids fisken med en skarp kniv, og gnid den med salt og lidt olie.
Sæt bradepanden lidt oppe i ovnen, tæt på varmelegemet, så fisken kan blive grillet lidt. Hold øje med, at fisken ikke bliver brændt i overfladen. (Hvis den begynder at få for meget farve, så skru ned for ovnen, og placer bradepanden længere nede i ovnen). Bag fisken i ca. 15 min., indtil den udskiller hvid væske.
Pil løg og hvidløg. Skyl koriander og chili (fjern evt. kernerne - de er stærke), og afdryp dem for vand. Hak det hele fint.
Varm en kasserolle op ved middelhøj varme. Steg de hakkede urter (gem lidt af korianderen til anretning) under omrøring i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. Tilsæt 1 spsk. vand og 1/2 spsk. sukker pr. person og pres citronsaften i. Lad saucen simre, indtil den tykner lidt, og smag til med salt og sukker.
Skræl og skær gulerødderne i stave.
Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges gulerodsstavene under omrøring i 1 spsk. olie i ca. 5 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre. Krydres med salt og peber.
Servér fisken, og hæld saucen henover.
Drys med det sidste koriander, og spis de stegte gulerødder og spelten til.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften