
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skær græskarret over, skrab kernerne ud med en ske, og skær græskarret i skiver. Befri græskarkødet fra skrællen.
Hak løg og hvidløg, og skær tomaterne i halve.
Hak nødderne groft.
Pluk timian ud i blade.
Dræn kikærterne, hæld dem i en sigte, og skyl dem godt under rindende vand.
Kom 1/4 spsk. olie pr. person i en gryde, steg den friske rosmarin i 2 min., og steg løget i rosmarinolien, til det tager lidt farve.
Tag rosmarinkvisten op af gryden, og kasser den.
Hæld 2,5 dl. vand pr. person, grøntsagsbouillon, hvidløg, tomater og græskarkød i gryden sammen med salt og peber. Lad suppen stå og simre i cirka 20 min., til græskarret er mørt.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft, så den er klar til fisken.
Blend suppen, og lad den stå og småsimre i endnu 10 min. Tilsæt lidt mere vand, hvis suppen er for tyk, og smag til med harissa, salt og peber.
Læg fisken på en bageplade med bagepapir eller i et ildfast fad.
Skær æblet i terninger, og bland dem sammen med drænede kikærter, hasselnødder, timianblade efter smag, salt og 1/2 spsk. olie i en skål. Læg blandingen oven på fisken, og bag den i ovnen i 15-20 min.
Smag suppen til med salt og peber, og server den sammen med fisken med kikærte-æbleknas.
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften