
Forvarm ovnen til maksimum temperatur. Brug evt. en bagesten, hvis man ejer sådan en. Skyl svampene, rosmarinen og squashen grundigt og afdryp for vand. Hak squashen og svampene i tynde skiver og pluk bladene fra stilken på rosmarinen. Pil hvidløget og hak det i tynde skiver.
Varm en pande op vej høj varme. Steg squash og svampe i 1 spsk. olie pr. person (evt. i flere omgange, hvis der laves mad til flere) til det får en mørk stegeoverflade. Tilsæt rosmarinen og hvidløget, krydr med salt og peber, rør godt rundt og sluk for blusset.
Pak dejen forsigtigt ud med mel på hænderne – den skal ikke æltes sammen. (brug 1 kugle dej pr. pizza).
Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på ca 20-25 cm. Rul fra midten og ud, og brug masser af mel på bordet. Overfør pizzaen til en bageplade med bagepapir på.
Fordel mozzarellaen ud på pizzaen og spred de stegte grøntsager henover og bag pizzaerne én ad gangen, indtil den er flot og gylden.
Skyl rucollaen grundigt og afdryp for vand. Lige før servering vendes den i lidt balsamico, olivenolie, salt og peber.
Anret rucollaen henover pizzaen og nyd pizzaen med det samme.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften