
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
Skræl gulerødderne, og skær gulerødder, peberfrugt, løg og squash i mundrette stykker. Hak 2/3 af hvidløg fint og riv citronskallen. Kom alle grøntsagerne i en skål sammen med knap 1 spsk. olivenolie pr. person, hvidløg, citronskal, 1/3 af oregano og salt og peber efter smag. Vend det hele godt sammen.
Kom grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag i ca. 15 min. Grøntsagerne er færdige, når de er mørke i kanten, men stadig har bid.
Airfryer tip:
Tænd airfryeren på 170 grader. Kom grøntsagsblandingen i airfryerkurven, og tilbered grøntsagerne i airfryeren i 13-15 min.
Riv parmesanosten og pres resten af hvidløgene. Rør hakket oksekød sammen med revet parmesan, hvidløg, tomatpuré, resten af oregano og salt og peber efter smag. Form 1 bøf pr. person, og krydr med salt og peber. Steg bøfferne på en varm pande i 1/2 tsk. olie pr. person i 4-5 min. på hver side.
Spis hakkebøfferne sammen med grøntsagsmixet.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften