
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak zittauerløg og 2/3 af hvidløg til tomatsovsen fint, og riv squashen på et rivejern.
Kom 1/4 spsk. olie pr. person i en varm gryde, og svits zittauerløg, hvidløg og halvdelen af krydderiet ved høj varme i et minuts tid.
Kom hakkede tomater, revet squash, tomatpuré, fløde og 2,5 dl. vand pr. person i gryden, og lad retten simre i 15-20 min. Smag til med salt og peber.
Hak rødløg og den sidste 1/3 hvidløg fint, og rør begge dele sammen med kødet. Tilsæt den sidste halvdel af krydderiet og 1/2 spsk. havregryn pr. person, og smag til med salt og peber.
Kom 1/4 spsk. olie pr. person på en varm pande, form 4 små kødboller pr. person, og steg dem på alle sider.
Når kødbollerne er stegt færdige, kommes de i tomatsovsen og simrer med retten de sidste 5 min.
Hak basilikum groft.
Kør broccolien til broccoliris i en foodprocessor.
Ønsker du ikke broccolirisene rå, kan de overhældes med kogende vand i et minut i en skål, og derefter drænes i en sigte.
Kom 1 portion broccoliris på hver tallerken sammen med tomatsovs og 4 kødboller.
Top med friskhakket basilikum.
Italienske kødbollekrydderi indeholder:
30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften