0
Jordskokkesuppe med dild, hasselnødder og pitabrødscroutoner

Jordskokkesuppe med dild, hasselnødder og pitabrødscroutoner

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
jordskokkerløggrøntsags bouillon
1 min.
Suppen

Skræl jordskokkerne, pil løget og varm en gryde op ved middel varme. Man kan skære grøntsagerne i mindre stykker, hvis man ønsker kortere tilberedningstid.

Smelt smøret i gryden og brun grøntsagerne i 5 min. under omrøring. Jo mere man lader grøntsagerne karamellisere, des sødere bliver retten.

Hæld 2 dl vand pr. person over jordskokkerne sammen med bouillonen, kom låg på gryden og lad retten simre ca. 20 min til grøntsagerne er helt møre.

hasselnøddekernerstore pita / somunolivenolie, EVOOsalt
15 min.
Nødder og croutoner

Rist hasselnødder på en tør pande under omrøring til de får en gylden farve og tag dem af varmen.

Skær pitabrødet i grove tern og rist det på panden under omrøring i ca. 5 min. i 1 spsk. olivenolie pr. person til det får en gylden overflade. Krydr med salt og overfør til fedtsugende papir.

dild
25 min.
Dilden

Skyl dilden, afdryp den for vand og hak den groft.

citron
30 min.
Suppen

Blend suppen til en cremet konsistens og smag til med citronsaft og salt.

Hæld suppen op i skåle og top med nødder, croutoner og urter.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.