0
Heat: Skagenfood lasagne med tomatsalat og Himmelbjerg ost

Heat: Skagenfood lasagne med tomatsalat og Himmelbjerg ost

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Færdigretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

lasagnerasp
1 min.
Lasagne

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. 

Fjern låget og den tynde plastfilm, der dækker bakken med lasagne, og kassér begge dele.

Drys lasagnen med et tyndt lag rasp, og kom et par små klumper smør ovenpå.

Bag lasagnen på en bageplade (OBS. den må IKKE stå på en rist!) i den forvarmede ovn i ca. 25-35 min., til lasagnen er gennembagt, gylden og sprød på toppen (kernetemp. 75 grader).

Har du god tid, kan du alternativt bage den ved 185 grader i ca. 45-50 min. (dette er min foretrukne metode). 

tomaterbasilikumrødløgHimmelbjergosthvidløg
5 min.
Tomatsalat

Del tomaterne i mindre stykker, og kom dem i en skål med bred bund.

Drys med lidt salt, sukker, sort peber samt en smule fintrevet hvidløg (brug kun ca. 1/4 fed hvidløg pr. pers.).

Vend rundt, og dryp med lidt af din bedste olivenolie og evt. lidt god balsamico eller anden god eddike.

Pluk og fordel basilikumblade, tern af osten og finthakket rødløg over salaten.

45 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Himmelbjergost er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne utrolig fine faste ost. De lokale økologiske landmænd gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav om høj mælkekvalitet. Køerne går frit langs Himmelbjerget rod, hvor der er en meget frodig natur. Mælken holdes i separate tanke og føres skånsomt ind i de små ostekar på kun 1000 liter, hvor osteprocessen foregår, hvorefter den presses nænsomt i de gamle osteforme. Osten modnes i 12-16 mdr. på GRAND fromages Affinageri. Osten er fast med fine toner af karamel, brændte mandel og er fint afrundet med en let syre. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.