0
Karrysuppe med stegt torsk/kuller og kikærter

Karrysuppe med stegt torsk/kuller og kikærter

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

1 min.
Grøntsager

Sæt godt 1/4 liter vand pr. person over at koge til suppen.

Skær løg, gulerod, æble, pastinak og porre i mindre stykker, og hak hvidløget.

løgstor gulerodæblepastinakporrehvidløggrøntsagsbouillonkokosmælkmadras karry
10 min.
Suppe

Smelt 1/4 spsk. smør pr. person i en gryde, og steg grøntsager og hvidløg i ca. 5 min., når smørret bruser op. Rør karry, salt og peber i.

Kom bouillonpulver og 1/4 liter kogende vand pr. person i gryden, og lad suppen koge i 10 min.

Blend suppen med en stavblender. Rør kokosmælk i til sidst, og smag til med salt og peber.

kikærter
15 min.
Kikærter

Dræn og skyl kikærterne og lad dem dryppe af. Kom 1/2 spsk. olivenolie pr. person på en varm pande, og steg kikærterne i 10 min., til de begynder at få farve.

Tag kikærterne af panden, og sæt dem til side.

torskefilet uden skind
25 min.
Fisk

Kom endnu 1/2 spsk. olivenolie pr. person på den varme pande, og steg fisken i 2-3 min. på hver side til fisken er gennemstegt. Husk at komme salt og peber på den undervejs.

persille
30 min.
Anretning

Varm forsigtigt suppen op i gryden, og smag til med salt og peber.

Hak persillen, og hæld suppen i skåle.

Top med fisk, kikærter og persille.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
524 kcal
Fedt:
29,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
11,4 g
Kulhydrat:
27,7 g
heraf sukkerarter:
15,3 g
Kostfibre:
10,2 g
Protein:
31,8 g