Rens kartoflerne, men lad skrællen blive på. Rens persillerødderne. Skær kartofler og persillerødder i tern. Del æblerne i både og læg dem i koldt vand så de ikke tager farve. Smør et ovnfast fad med smør. Tør grøntsagerne. Fordel halvdelen af kartofler og persillerødder mellem hinanden i fadet. Drys med salt og peber. Læg ca. 1/3 af æblerne i et lag ovenpå. Fordel resten af rodfrugterne, og drys med salt og peber igen. Læg resten af æblebådene i et tæt lag ovenpå og hæld piskefløde i fordelt over hele fadet. Drys med peber og fordel lidt smørklatter ovenpå. Sæt fadet i ovnen ved 200 ° ca. 50 min. Overfladen skal være gylden.
Kommentarer og forslag til opskriften