Skræl kartoflerne og skær den i grove stykker. Rens porrerne og snit dem i skiver. Pil og hak løg og hvidløg. Varm olien op i en gryde og kom alle grøntsager heri. Sauter dem hurtigt uden at de tager farve og hæld fonden over. Læg låg på og lad simre til grøntsagerne er helt møre – ca. 20 min. Rist imens baconternene sprøde og lav evt. persilleolien; kom persille og hvidløg i en blender og tilsæt langsomt olivenolie indtil massen har en god og ikke for tynd konsistens. Blend suppen meget fint og kom piskefløden ved. Sæt igen gryden over blusset og varm forsigtigt op uden at det koger. Portionsserver suppen i dybe tallerkener med en spiseskefuld creme fraiche i midten drysset med bacon og evt. klippet purløg.
Kommentarer og forslag til opskriften