
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
Rist sesamfrø på en tør pande, til de begynder at poppe, og er gyldne. Knus dem let med lidt salt i en morter
Rør kødet sejt med lidt salt.
Rør farsen med en lille smule af krydderimixet og halvdelen af ingefæren, der er fintrevet, og tilsæt evt. 0,5 æg pr. pers.
Form til små kødboller på størrelse med en lille golfbold (3-5 pr. pers.), og steg kødbollerne på en pande med varm neutral olie, til de er gyldne og sprøde.
Kom lidt af krydderimixet (pas på, det er ret markant i smagen, så smag dig frem!) på panden med kødbollerne sammen med det sidste fintrevede ingefær og soya sauce samt lidt vand (ca. dobbelt mængde som der er soya).
Smag saucen til med salt, sukker og sesamolie, og vend med de ristede sesamfrø.
Skræl gulerødderne, og skær dem i fine strimler på et mandolinjern (eller riv dem på den grove side af et rivejern).
Kom dem i en skål, massér lidt fint salt i, og vend med lidt lys eddike og god olivenolie.
Som vist på billedet.
Four-Joy krydderimix indeholder: 45% urtebouillon, 35% sesamfrø, 10% Stjerneanis, 5% sort peber, 5% sichuan peber
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften