
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Rist pinjekernerne på en pande ved middel varme i 2-3 min., til de er let gyldne. Lad dem køle lidt af. Hak hvidløg fint. Hak pinjekerner groft. Rør det hakkede kød med pinjekerner, hvidløg, æg, kofta kebab-krydderiet og ca. 1/4 tsk. salt pr. person. Lad farsen hvile i 5 minutter.
Form så farsen til 3 aflange kødboller pr. person, og steg dem ved middelhøj varme i 1 tsk. olie pr. person på en pande i 5-6 min., eller indtil de er færdigstegte.
Kom blomkål i en foodprocessor, og kør det til helt fine, små stykker. Hak rødløg fint, skær tomater og agurk i små tern eller strimler, og hak persille groft. Vend blomkål, rødløg, tomater, agurk og persille sammen til en salat.
Rør saften fra citron sammen med knap 1/2 spsk. olivenolie pr. person og 1/4 tsk. salt person til en dressing. Smag til med peber.
Spis 3 stk. kofta pr. person med salat og dressing til.
Kofta kebab krydderi indeholder:
Spidskommen 30%, Korianderfrø 20%, allehånde 10%, kanel 10%, sort peber 10%, Cayenne 5%, ingefær 5%, tørret hvidløg 5% og tørret persille 5%
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften