Dan Blichtfeldt Cassebaum er 35 år og oprindeligt fra Aalborg."Det har altid været min drengedrøm at blive kok. Og drømmen gik i opfyldelse, da jeg blev uddannet fra Restaurant Fyrtøjet i Jomfru Ane Gade i Aalborg", fortæller han. Herefter gik turen til ophold i både ind- og udland: Han lærte om det franske køkken på Restaurant Nouvell på Gammel Strand i København. Det Danske Hus i Paris og Restaurant Tures i Stockholm fik glæde af det danske kokketalent, og erfaringen blev suppleret på Park Hotel i Glostrup, hvor han arbejdede sammen med restaurantchef Jan Resstauf.
Kronen på værket var, da Dan Blichtfeldt Cassebaum tiltrådte jobbet som souschef på Søllerød Kro, hvor han fik æren af at arbejde sammen med Jacob de Neergaard i to og et halvt år. Men Nordjylland trak – og her lever stillingen som chefkok hos Restaurant Fusion til fulde op til Dan Blichtfeldt Cassebaums egne krav om høj kvalitet.
Du kan læse mere om Restaurant Fusion her: www.restaurantfusion.dk