0

Peter Nøhr Christensen

Peter er født mellem fjord og hav i Nordjylland, og har fået sin kokkefaglige opvækst et stenkast fra Vesterhavet på det hæderkronede Svinkløv Badehotel. Under sin uddannelse har han været omkring på nogle af de bedste restauranter i både ind- og udland - fra The French Laundry i Californien til El Cellar de Can Roca nord for Barcelona.

Peter Nøhr Christensen

 

Peter er født mellem fjord og hav i Nordjylland, og har fået sin kokkefaglige opvækst et stenkast fra Vesterhavet på det hæderkronede Svinkløv Badehotel.

 

Under sin uddannelse har han været omkring på nogle af de bedste restauranter i både ind- og udland - fra The French Laundry i Californien til El Cellar de Can Roca nord for Barcelona. Han fik i tidernes morgen kærligheden til grøntsager vakt hos grøntsagskongen Erwin Lauterbach. Efterfølgende har han arbejdet som souschef og køkkenchef på henholdsvis Svinkløv Badehotel, Erwin Lauterbachs hedengangne Restaurant Saison i Hellerup og på Melsted Badehotel på Bornholm.

 

Peter grundlagde KOST i 2013. Oprindeligt en butik på Vesterbro i København sat i verden for at lave måltidsløsninger baseret på Peters grøntsagsorienterede opskrifter og landets bedste råvarer fra en stribe økologiske og biodynamiske producenter.

 

I dag er KOST i sin kerne et samarbejde mellem en kok og en madhistoriker. Historikeren hedder Asmus Gamdrup Jensen og er specialiseret i ost, sure kirsebær og madkultur. Han har modtaget et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi og har senest været vært for DR K-programserien Afrikas Nye Køkken. Udover at drive KOST har Asmus og Peter sammen skrevet madbogen KÅL.

 

Opskrifter af Peter Nøhr Christensen:

Ingen opskrifter