0

Salat Tøsen

Salat Tøsen blev startet i foråret 2013 af Mette Løvbom som et forum, hvor salatelskere kan dele viden og blive inspireret til at arbejde med de ofte oversete og glemte grøntsager. Et forum, hvor danskerne kan udforske sanserne og smagsløgene, og hvor der kun arbejdes med årstidens grøntsager, for at sikre saft og kraft i salaterne. Salat Tøsen handler om smag. Om nuancer, årstider og gode råvarer. Salater kan være sprøde, fyldt med sødme, og de kan knase. De kan overraske, berige og gøre maven glad. Det handler om at bruge råvarerne, så de kommer til deres ret og om at turde eksperimentere med det skattekammer af gode grøntsager, naturen har skænket os.

Salat Tøsen

 

Mit køkken er enkelt, fordi mine salater er enkle. Til gengæld stiller jeg store krav til de råvarer, jeg anvender. Jeg forsøger at lave alt fra bunden, uanset om der er tale om en pesto, sirup eller knas til salaten. Det giver mening, når man kan bruge de forskellige råvarer med variation og derigennem få glæde af at lege med sammensætninger i sin søgen efter den optimale smag.

Der er plads til leg i mit køkken. I min verden er der et stort behov for at eksperimentere og udforske de forskellige råvarer. For en grøntsag er ikke bare en grøntsag. Den kan både anvendes rå, kogt, dampet, blancheret, grillet eller stegt. Eller den kan syltes, bages, tørres eller ryges. Der er ingen grænser i mit køkken. Derfor vil du også opleve, at jeg ofte går langt i min søgen efter den ultimative salat.

Læs mere om Salat Tøsen - HER

Følg Salat Tøsen på Facebook - HER

 

Opskrifter af Salat Tøsen:

Ingen opskrifter