
Skær rødløgene i tynde både og snit hvidløgsfeddene fint. Del chilierne, fjern kernerne og hak dem fine tern. Sauter løg, hvidløg og chili i lidt olie. Tilsæt skal og saft af lime, ingefær, bouillon og kokosmælk. Lad det koge en god halv time under låg. Del imens svampene i mundrette stykker, skær squashen i halvmåneformede skiver og peberfrugterne i tynde både. Snit sukkerærter og minimajs i brede skrå stykker. Kom svampe, squash og peberfrugt i suppen og kog videre i 5 minutter. Tilsæt så ærter og minimajs, men kog kun videre til de er lige knap møre. Smag til med salt og peber og server straks, evt. med et drys koriander henover. Serveres til ris.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften