
Pil hvidløg, skræl ingefær, og riv begge dele på den fine side af et rivejern (halvdelen af hvidløget skal gemmes til senere).
Kom kødet i en skål, og tilsæt ingefær, hvidløg, soya og 1/2 spsk. honning pr. person. Rør godt rundt, og lad det stå og marinere til senere.
Sæt quinoaen over at koge i rigeligt vand med et skud salt. Lad den koge i ca. 15 min., og derefter trække i vandet i ca. 5 min., inden du sigter vandet fra.
Pil løget, og skræl guleroden. Skyl løg, gulerod, spinat og svampe, og afdryp det hele for vand.
Skær løg, svampe og gulerod i tynde skiver eller stave.
Varm en pande op ved høj varme.
Når den er rygende varm, steges grøntsagerne under omrøring i flere omgange i 1 spsk. olie pr. person, indtil de får godt med farve og bliver møre. 30 sek. før panden tages af varmen, tilsættes lidt af det revne hvidløg, og der krydres med salt.
Varm en ny pande op ved høj varme.
Når panden er rygende varm, steges kødet i 1 spsk. olie pr. person. Lad det ligge på panden i ca. 1 minut uden at røre rundt, så det får godt med farve. Vend kødet forsigtigt om på den anden side, så det kan stege videre. Røres der for meget i kødet, vil det begynde at koge.
Steg i ca. 3 min. i alt, indtil kødet har fået godt med farve og er gennemstegt.
Fordel quinoaen i bunden af skåle, og anret grøntsager og kød henover.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften