0
Kotelet af glad gris med hummus, harissa og stegte røde spidskål

Kotelet af glad gris med hummus, harissa og stegte røde spidskål

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

kikærter i vandhummus krydderiblandingtahinhvidløgcitron
1 min.
Hummus

Riv den gule skal af citronen, kom den i en skål og gem den til senere. Pres citronsaften ud i en anden skål.

Kom kikærterne i en sigte, og skyl dem i koldt vand.

Blend de skyllede kikærter med rå hvidløg efter smag, hummuskrydderi (brug 2/3 her), citronsaft og tahin. Smag til med salt, og tilfør gradvist lidt vand, indtil du har en passende konsistens på din hummus. Den skal holde sin egen form, uden at være hverken flydende eller for bastant.

Smag på hummussen, og tilføj evt. mere citronsaft, hvidløg eller salt efter smag.

grisekoteletterrødt spidskålharissakrydderi
10 min.
Koteletter og kål

Vend koteletterne med det sidste hummuskrydderi og lidt salt, og lad dem trække i 5 min.

Del kålen i kvarte, og fjern evt. de yderste blade.

Steg koteletterne i en god 1/4 spsk. neutral olie pr. person på en god pande ved hård varme i 2-3 min. på hver side.

Tag koteletterne af panden, og lad dem trække tildækket, mens du steger kålen.

Steg kål på panden, hvor du stegte koteletterne. Først ved hård varme, til du har opnået god karamellisering på begge skæreflader.

Kom en god 1/4 spsk. frisk smør på panden sammen med revet citronskal og harissakrydderiet. Skru ned på jævn varme, og drypsteg kålen i 2-3 min. Krydr med salt og peber.

koriander
25 min.
Anretning

Som vist på billedet pyntet med koriander. Server evt. harissasmørret til.

Bonusinfo

Harissa er egentlig en chilisauce, der bruges i det nordafrikanske køkken. Vi har lavet en tør version, der blot skal blandes med 1/3 af henholdsvis vand, citronsaft og olivenolie. Bland chilipastaen til den konsistens, der passer dig.

Harissa indeholder: 20% sød paprika, 20% spidskommen, 15% chili, 15%koriander, 10% kommen, 10% hvidløgspulver, 10% pebermynte. 

Bonusinfo

Hummuskrydderi indeholder: 75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
587 kcal
Fedt:
31,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
9,8 g
Kulhydrat:
35,1 g
heraf sukkerarter:
18,9 g
Kostfibre:
14,1 g
Protein:
35,3 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?