
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Rør svinekød, hytteost, 2/3 af kikærtemelet, 1/4 tsk. salt pr. person og peber efter smag sammen, og form 1 krebinet pr. person.
Kom resten af kikærtemelet på en tallerken, og vend krebinetterne deri.
Varm en stegepande med 1/2 spsk. olie pr. person op til mellemhøj varme, og svits krebinetterne på hver side i 3-4 min. Skru ned på middel varme, og steg dem i yderligere 3-4 min. på hver side.
Ryst følgende pr. person sammen til en dressing: 1 spsk. olivenolie, saft af 1/4 appelsin, 1/4 spsk. æblecidereddike, 1/2 tsk. dijonsennep, 1/4 tsk. flydende honning og en knsp. salt.
Skræl gulerødderne, og riv dem groft eller snit dem fint. Snit spidskålen fint, og skær æble og appelsin ud i tern.
Kom gulerødder og spidskål i en skål, og vend begge dele med sennepsdressingen. Vend derefter æble- og appelsintern i.
Spis en krebinet sammen med råkost med sennepsdressing.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften