
Skær kødet ud i mindre stykker, krydr det med salt, og gem det til senere.
Kom spelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til den er mør.
Solsikkekernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Kasser det yderste lag af forårsløget, og skyl resten sammen med dild og chili. Pil hvidløget, og skræl guleroden.
Skær forårsløget i mundrette stykker, og hak dild, chili og hvidløg groft. Skær gulerødderne i tynde skiver.
Rør fiskesaucen med citronsaft, og tilsæt 1 tsk. sukker pr. person, chilien og solsikkekernerne.
Varm en pande op ved høj varme. Når panden er rygende varm, tilsættes 1 spsk. olie pr. person. Kødet steges på den ene side i ca. 1 min., til det får farve. Tilsæt forårsløg, hvidløg og gulerødder, og steg i yderligere 2 min., indtil grøntsagerne bliver møre. Sluk for varmen, tilsæt sovs og dild, og vend hurtigt rundt.
Fordel spelten i skåle, og servér kød og grøntsager henover med en god skefuld sovs.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften