0
Krydderbagt græskar med linser, kota og syrlig fennikelsalat

Krydderbagt græskar med linser, kota og syrlig fennikelsalat

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hokkaido græskarsolsikkekernerbaba ganoush krydderi
1 min.
Græskar

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skyl græskarret grundigt, og fjern evt. urenheder. Du behøver ikke skrælle det. Halvér det og fjern kernehuset. Skær det ud i store både, og gnid dem godt med lidt olivenolie og salt.

Bag dem på en bageplade ca. 15 min., til de begynder at tage farve. Tag så pladen ud af ovnen, og vend bådene med krydderblandingen og solsikkefrøene. Sæt pladen tilbage i ovnen, skru den ned på 160 grader, og bag yderligere ca. 10 min, til græskarrene er møre.

Kota-ostgrønne linser fra Puy
10 min.
Linser

Sæt linserne over at koge i rigeligt, godt saltet vand.

Lad dem koge i ca. 15 min., til de er møre. Dræn dem for vand, og vend dem sammen med små brud af osten, et par dråber olivenolie, salt og friskkværnet peber.

Fennikelfeldsalatcitron
20 min.
Salat

Snit fennikel super tyndt med en skarp kniv - eller på et mandolinjern, hvis du ejer sådan et.

Vend feldsalat og fennikel sammen i en skål, og tilsæt godt med fintrevet citronskal, masser af citronsaft og et par dråber olivenolie. Ingen salt!

Salaten må godt være godt syrlig, så den matcher resten af måltidet.

30 min.
Anretning

Anret linserne i bunden af en tallerken med de bagte græskar og salaten ovenpå.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

Baba ganoush er en klassiker i hele Mellemøsten. Bagte, mosede auberginer, som smager guddommeligt som tilbehør til alt fra grillet kød til dampet fisk!

Skagenfoods Baba ganoush krydderi indeholder: 25% sesamfrø, 25% spidskommen, 25% korianderfrø, 10% sorte peberkorn, 10% hvidløgspulver, 5% røget sød paprika

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.