0
Krydrede deller med karamelliseret spidskål i mexisauce

Krydrede deller med karamelliseret spidskål i mexisauce

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
tomatpurérøgede chipotle chiliflagerspidskålhvidløg
1 min.
Kålet

Forvarm ovnen til 200 grader.

Lav en sovs på tomatpasta, chili (pas på med mængden - den er stærk!), halvdelen af hvidløget (revet) og 1/2 spsk. olie pr. person. Krydres med salt og peber.

Skyl kålet grundigt, halvér det, og skær hvert halve stykke i fire på langs.

Varm en pande, som kan tåle at komme i ovnen, op ved høj varme. Steg kålstykkerne i 1/2 spsk. olie pr. person. De skal have rigeligt med farve på begge sider. Tag kålet op ad panden, og hæld sovsen i panden. Tilsæt vand, indtil det står lidt op ad kanten på panden, og bland det godt sammen med sovsen. Læg kålet tilbage i panden, og steg det i ca. 30 min., indtil det er helt mørt.

kartofler
15 min.
Kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne grundigt under vand.

Kom kartoflerne i vandet (det behøver ikke at koge), og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne, til de er møre, ca. 10 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

yoghurt 3,5 %
20 min.
Yoghurt

Kom yoghurten op i en skål, og krydr den med salt. 

hakket grisekødløg
25 min.
Frikadellerne

Pil løget, og riv det sammen med det sidste hvidløg på den grove side af et rivejern.

Kom kødet op i en skål, og rør det sejt med 0,5 tsk. salt pr. person. Tilsæt løgene og ½ spsk. hvedemel pr. person, og rør, til farsen er homogen.

Form 3 kødboller pr. person, og steg dem på en pande ved middelhøj varme i 1 spsk. olie i ca. 3 min. på hver side.

40 min.
Anretning

Servér frikadellerne med de kogte kartofler, det bagte kål og den saltede yoghurt.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.