Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog risene efter anvisning på posen.
Pres saften af citronen, og gem halvdelen til senere. Rør den ene halvdel af citronsaften med halvdelen af yoghurten, og lad dressingen stå, til den skal spises.
Snit koriander, og skær broccoli i buketter. Riv ingefær fint, og hak løg og hvidløg fint.
Rør det hakkede kød sejt med salt og krydr med 1/3 af krydderiblandingen. Form kødet til små kødboller lidt mindre end en bordtennisbold. Steg bollerne gyldne i 1 tsk. olie pr. person i en tykbundet gryde.
Tilsæt fintrevet ingefær, hakket hvidløg og finthakket løg til gryden med kødboller, og lad det hele sautere med i 2-3 minutter. Tilsæt det sidste krydderi. Kom de flåede tomater og resten af yoghurten på, og rør rundt. Lad retten simre ved svag varme i 5 min. Tilsæt broccoli, og lad retten simre i yderligere 2-3 min. Lige før servering røres små tern af koldt smør (10 gram pr. person) forsigtigt i, og det sidste citronsaft tilsættes. Smag til med salt og peber.
Som vist på billedet med citrondressing hældt over retten. Drys med koriander.
Kundekommentarer ()