
Start med at skylle, skrælle og rense alle grøntsagerne. Skræl knoldselleriet, og skær det i små tern. Snit bønnerne i ca. 1 cm lange stykker.
Halvér løget, og snit det i tynde skiver.
Halvér fennikelen, og skær ligeledes den i tynde strimler.
Kom linserne op i en gryde med rigeligt, letsaltet vand. Kog dem stille og roligt i ca. 10 min. Sigt dem herefter for vand.
Find en stor gryde, og tilsæt et godt skud olivenolie. Sautér alle grøntsagerne et par minutter, uden at de tager farve. Tilsæt så krydderiblandingen, og lad den riste lidt med.
Tilsæt herefter de drænede linser og ca. 4 dl vand pr kuvert. Krydr med salt og et godt skud friskkværnet peber og lad suppen simre under låg i ca. 15 min.
Smag suppen til en sidste gang, servér den rygende varm i dybe tallerkener og kom stykker af feta ned i.
Slut gerne af med et par dråber olivenolie i hver tallerken.
Velbekomme!
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Linsesuppekrydderi indeholder:
60% urtebouillon, 15% tørret oregano, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% laurbærblade.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften