
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at koge risene efter anvisning på pakken. Så snart de er møre, breder du dem ud på en stor tallerken eller fad, så de kan dampe af og køle en smule.
Kom fiskesaucen op i en skål. Tilsæt ca. samme mængde limesaft, fintrevet hvidløg og et drys sukker. Bland det godt sammen.
Hak korianderen groft igennem, både stilke og blade.
Kom kødet op i en skål sammen med krydderblanding og lidt salt. Rør grundigt rundt og form små flade kødboller.
Varm en pande eller wok op ved høj varme og steg dem gyldne og sprøde i en god mængde olie. Ca. 4-5 min i alt.
Rengør panden/wokken fra før og varm den op igen ved høj varme. Tilsæt en smule olie og slå æggene ud heri. Rør let rundt i dem, så de begynder at sætte sig og tilsæt så risene. Steg under omrøring 3-4 min og krydr med lidt salt.
Anret ris, kød og snittet grønt i en dyb tallerken. Rør rundt i marinaden og kom den over ris og grønt. Slut af med et drys koriander.
Velbekomme!
Four-Joy krydderimix indeholder: 45% urtebouillon, 35% sesamfrø, 10% Stjerneanis, 5% sort peber, 5% sichuan peber
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften