0
Team DK Kuller med pærekompot, dampet spinat, kartoffelmos og brød

Team DK Kuller med pærekompot, dampet spinat, kartoffelmos og brød

Anders Kvorning
Opskriften er udviklet af:
SportsKassen by Team Danmark
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kullerfilet med skindsalt
1 min.
Fisken

Krydr fisken med salt på alle sider, og læg den til side.

brød
3 min.
Brød

 

Varm brødet efter anvisning på pakken. 

løgpærecitronsukker
10 min.
Kompotten

Pil løget, skræl pæren, og skær begge i tynde skiver. Kom skiverne i en kasserolle med lidt vand, og lad dem dampe ved middelhøj varme i ca. 10 min., til de er helt møre. Pres citronen ned i, og krydr med lidt salt, sukker og peber. Servér kompotten grov, eller mos den med et piskeris eller en stavblender.

olivenolie, EVOO
20 min.
Fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 0,5 spsk. olie. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 minut. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. Fiskens kød skal have en mælkehvid farve.

Tag fisken af panden, og lad den hvile. 

babyspinat
26 min.
Spinaten

Skyl spinaten grundigt. Afdryp den for vand, og kom den ned i panden, hvor fisken har stegt, og lad den falde sammen. Smages til med salt, peber og 0,5 spsk. olie pr. person. 

30 min.
Anretning

Servér den lune fisk sammen med brød, spinat og pærekompot.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
3955 kjl/945 kcal
Fedt:
25,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
2,42 g
Kulhydrat:
127 g
heraf sukkerarter:
27,6 g
Kostfibre:
15,8 g
Protein:
43,5 g